BETINGELSER VED LEJE AF BUSSER
KØRETØJET må kun føres af den eller de personer, der er noteret med kørekortnr. i
lejerkontrakten. Bemærk venligst, ved køretøjer til stort kørekort må hastigheden
ikke overstige 80 km/t. Fartskriver skal altid være isat. Skiver medfølger og skal
afleveres ved afslutning af lejemålet.
Lejekontrakten skal altid medbringes.
Køretøjet må ikke benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer.
BETALING AF LEJE
Når depositum på kr. 3.000,00 er betalt, er bussen bestilt. Desuden betales det fulde
lejebeløb senest ved afhentning af bussen. Depositum retuneres når køretøjet er
afleveret rengjort og uden skader.
AFBESTILLING
Ved afbestilling senest 4 uger før lejemålets start, betales et ekspeditionsgebyr på
kr. 1.000,00. Ved afbestilling mindre end 4 uger før lejemålets start hæfter lejeren
for hele beløbet.
ANSVAR
Prisen inkluderer ansvars- og kaskoforsikring. Lejeren har det fulde erstatningsansvar for
alle skader, der ikke dækkes af kaskoforsikringen. Der er en selvrisiko på kr. 3.000,00
på enhver ansvars- og kaskoskade, som betales af lejer. Lejeren kan ikke kræve
erstatning for tabt fortjeneste samt videre transport, hvis køretøjet havarere eller på
anden måde går i stykker. Såfremt fejl opstår på køretøjet, ring da venligst på
tlf. 86 222 888. REWITZ BUSSER ApS vil da give besked på hvordan man skal forholde sig.
Ved færdselsuheld eller lignende, sørg for, at få optaget politirapport, og påtag dem
aldrig skylden når det er i udlandet. Husk, at meddele REWITZ BUSSER ApS alle
enkeltheder.
Selvforskyldte skader på inventar/installationer er ikke omfattet af
forsikringen og skal derfor betales ved aflevering af køretøjet.
Alle politimæssige eller andre krav som skyldes lejerens brug af
køretøjet, hæfter lejeren helt og fuldt for, og REWITZ BUSSER ApS kan ikke gøres
ansvarlig herfor.
Køretøjet er rengjort ved afhentning, og De bedes afleverer det i
samme stand. Hvis ikke, rengøres det af REWITZ BUSSER ApS for kr. 150,00 for op til 21
pers. busser og derover for kr. 300,00.
Lejen er inklusiv moms og fuld ansvars- og kaskoforsikring for bil,
fører og passagerer. Såfremt afleveringstidspunktet ikke overholdes påregnes ekstra
leje kr. 400,00 pr. påbegyndt time. Ved køretøjets tilbagelevering før den aftalte
lejeperiodes udløb er den fuldt kontraktlige leje at betale.
Udlejer tager forbehold mod forsinket udlevering, som skyldes
foregående lejer og anden force majeure.
Det er lejerens ansvar at kontrollere olie og vand på motoren for hver
500 km samt kontrollere dæktryk og hjulbolte.
Depositum: Reservation er først gældende når depositum er indbetalt.